©  Foto:

Øl-Safari & Ølsmagning i Aarøs "bush"

Tag en guide-selv-tur for 2 eller 4 personer på Aarø med ølsmagning og tapas-to-go bokse undervejs rundt på den skønne ferieø. 

Tapasbokse og kvalitetsøl venter på dig

Aarø´s ca. 580 hektar jord, skov og vådområder har lagt navn til næsten 100 forskellige og ikke mindst sjove navne. Navne som i gamle dage blev anvendt af de lokale bønder og fiskere og som Aarø bryg senere har opkaldt deres øl efter. Det kan nu opleves på en rigtig Øl-Safari.

Aarø bryg har til denne safari støvet det gamle kort af og lavet nogle safaripakker med deres øl og “Tapas to go box”, en rigtig lækker rustik Tapas madpakke, sammensat af de allerbedste råvarer fra det sønderjyske og på den måde kan du både opleve og overleve en tur rundt på øen.

Turen inkluderer en lækker “Tapas To Go madpakke” for to personer og indeholder: 4 slags pølse, skinke, pesto, fedt, saltet mandler, Cornichons, samt brød, 2x½ liter Aarø bryg, 2x½ liter kildevand, oplukker, glas, servietter og det gamle “safarikort” årgang 1935.

Prøv også Ølsmagning i Aarøs "bush"

Vil du gerne smage flere forskellige øl skal du se nærmere på Aarø Brygs "Ølsmagning i Aarøs bush", hvor turen inkluderer 4 x lækker Tapas (4 slags pølser, skinke, pesto. fedt, saltet mandler, cornichons, samt brød, servietter og let bestik. Miljøvenlig indpakning + 6 forskellige ½ liters Aarø bryg inkl. beskrivelse af de enkelte øl, 4 x ½ liter kildevand, glas, oplukker og selvfølgelig det gamle "Safarikort" årgang 1935. 

Sådan bestiller du:

Uanset om det skal være Øl-Safari på Aarø for 2 personer eller Ølsmagning i Aarøs "bush" for 4 personer, så bestilles det gennem Aarø Brygs hjemmeside. Det skal afhentes ved bryggeriet i tidsrummet 11.00 - 14.00.  Cirka tidspunkt for afhentning opgives i kommentarfelt, så er det klar når du ankommer! Ønsker du eksempelvis vin, eller selv at sammensætte menu/pakke henviser vi til de enkelte produkter på Aarø Brygs Webshop

Læs mere om de mange udflugtsmuligheder og ølsmagninger på Aarø Brygs hjemmeside 

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish