©  Foto:

Mindemur for oberst S.B. Paludan-Müller

Grænsegendarmeriets chef - faldet i kamp mod Gestapo den 26. maj 1944

På 2-årsdagen for oberst Svend Bartholin Paludan Müller´s død, blev mindemuren i Fakse marmor og med et portrætrelief ved billedhugger Johan Galster, indviet under deltagelse af daværende kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid.

Obersten havde ikke blot en militærkarriere bag sig, han var også meget nationalbevidst og lagde ikke skjul på, at han ikke ønskede at samarbejde med besættelsesmagten. Faktisk følte han det både som en personlig og national ydmygelse, da Danmark blev indtaget den 9. maj 1940.

Da folk fra Gestapo dukkede op en morgenstund for at arrestere obersten, gik det da heller ikke stille for sig. Obersten barrikaderede sig på loftet af tjenesteboligen og forsvarede sig med skud fra sin tjenestepistol. Selv om Gestapo havde maskinpistoler kunne de ikke umiddelbart få overmagten, så efter at hushjælpen samt obersten hustru og datter havde fået frit lejde ud af huset, blev skyderierne genoptaget og huset blev til sidst sat i brand. Op ad formiddagen fandt brandfolkene liget af obersten. Han blev begravet i sin barndomsby på Sjælland.

Mere udførlig fortælling om oberst Svend Bartholin Paludan Müller finder du på hjemmesiden for Grænseforeningen under dette link

På den anden side af Slotsbakken, er der på muren anbragt en mindetavle for samtlige 43 grænsegendarmer, der mistede livet i årene 1940-45. Tavlen var oprindeligt monteret i Gendarmeriets bygning (den nuværende præstegård). I 1972 blev den flyttet til Rådhusets forhal og sidenhen flyttet til sin nuværende placering i 2009.

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish