©  Foto:

Kinorama Sønderborg - Konferencer

Biografen kan meget mere end bare ”film i mørket

Normalt tænker man ikke på arbejde når man sætter sig til rette i de bløde reclinersæder i Kinorama i Sønderborg. Men det kan der være god grund til at gøre fremover. De topmoderne sale egner sig nemlig glimrende til konferencer og foredrag - eller hvad med at præsentere en ny produktlinje for kunderne på et 108m2 stort lærred.

Faktisk blev der netop tænkt konferencer og virksomhedsmøder ind i projektet da biografen blev bygget. Hvert sæde har 220V strøm og USB stik så man altid kan have strøm på sin laptop eller tablet hvis man skal tage notater til f.eks. en produktpræsentation.

Biografen råder over noget af det bedste indenfor lydanlæg med flere typer trådløse mikrofoner og en absolut topklasse projektor til fremvisning af alt det man kan have med på sin computer. Et HDMI stik og så er man kørende.

Kinorama råder over 5 sale med alt fra 68 til 192 pladser. Alle pladser har eget bord, hvor man, hvis man da ikke lige skal arbejde, kan nyde f.eks. en velanrettet tapas eller en frisksmurt sandwich. I den mere lette ende kan man naturligvis også gå med friskbrygget kaffe med et lækkert stykke kage til.

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish