Kalvø Badehotel Restaurant
Kalvø Badehotel Restaurant på Kalvø i Genner Bugt er øens eneste restaurant. Her serveres frokost- og aftenmenu – fra fisk til kødretter over vegetar- og børnevenlige retter.


Kalvø Badehotel Restaurant tilbyder gastronomi til enhver lejlighed.
Nyd en dejlig middag a la carte eller hold din næste fest i de historiske lokaler på Kalvø. Hold desuden øje med kalenderen på restaurantens hjemmeside, for ud over a la carte menuen, inviterer Kalvø Badehotel Restaurant ofte til særarrangementer så som julejazz, irsk aften, "biks og bajer" eller helstegt pattegris.
Når den årlige Kalvø Værftsdag afholdes i august, er det også Kalvø Badehotel Restaurant, der står for salg af grillpølser og kølige drikke.
Fra restauranten har du den smukkeste udsigt over lystbådehavnen med de vuggende både og alkens fugleliv i Genner Bugt.
Er middagen fortæret, er det oplagt med et besøg på det gamle skibsværft (Det Maritime Kalvø), som ligger i forlængelse af restauranten. Eller en gå tur rundt om øen, hvor du kan nyde stilheden og det rige fugleliv.
Gratis parkering foran bygningerne.
Kontaktoplysninger
- Email: kokkensumami@gmail.com
- Phone: +45 53 61 74 61
Find vej
Kalvøvej 12
6230 Rødekro
Sidst opdateret af::Destination Sønderjylland - Aabenraainfo@visitaabenraa.dk





