©  Foto:

Julekoncerter og juleteater i Sønderjyllandshallen

I november og december 2023 kan du komme i julestemning i Musik- og Teaterhuset Sønderjyllandshallen.

Musik- og Teaterhuset Sønderjyllandshallen i Aabenraa inviterer til ægte julehygge i november og december måned, når et udvalg af underholdende, hyggelige, musikalske og festlige juleforestillinger besøger byen.

 

Den 29. november kl. 20.00 kan du komme til julekoncert med Anders Blichfeldt, kendt fra bandet Big Fat Snake, der synger juletiden ind med sin datter, Alma Blichfeldt.

Læs mere om koncerten og køb din billet her.

 

Tirsdag den 12. december kl. 17.00 kan du opleve et vaskeægte nisseteater i Sønderjyllandshallen. ”Nissemor og Kanelia i julenød” hedder forestillingen.

Nisserne er igen i år kommet på besøg for at ønske en glædelig jul. Men julemanden ringer og fortæller, at alle nisserne på legetøjsværkstedet er gået i stå, da alle nisserne er blevet fortryllet. Det betyder ingen jul og ingen gaver. Nissemor og Kanelia må nu i aktion, for der er brug for hjælp!

Oplev en eventyrlig juleforestilling fyldt med skøre påfund og ren julehygge.

Læs mere om forestillingen og køb din billet her.

 

Torsdag den 14. december kl. 20.00 gæster Anette Heick, Jesper Lundgaard og Amalie Dollerup Sønderjyllandshallen med det store juleshow ”VILD MED JUL”.

Showet byder på både danske, som udenlandske juleklassikere i et storslået set-up. Der kan tilkøbes buffet for kr. 285,00.

Læs mere om forestillingen og køb din billet her.

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish