Juleaften på Hotel Nørherredhus i Nordborg
Hold juleaften på hotel med traditionel julemad, risalamande med mandelgave og dans om juletræet. Slip for forberedelserne og nyd julen.

Hold en traditionel juleaften på Als
Drømmer du om en juleaften, hvor du kan læne dig tilbage og nyde julen uden at stå for alle forberedelserne? På Hotel Nørherredhus i Nordborg kan du fejre juleaften med traditionel dansk julemad, julehygge og overnatning.
Julemiddagen serveres som buffet med blandt andet andesteg, flæskesteg, medister, brunede kartofler og sønderjysk hvidkål. Til dessert venter risalamande med kirsebærsauce og mandelgave. Der er vin ad libitum under middagen, og bagefter kan du nyde kaffe og julegodter. Du har også mulighed for at være med til at danse om juletræet.
Vælg mellem to juleophold
Du kan vælge at ankomme den 24. december og nyde juleaften med overnatning og morgenmad dagen efter.
Vil du begynde julehyggen allerede den 23. december, tilbyder hotellet også et længere ophold. Her bliver du blandt andet budt på eftermiddagskaffe med lidt fra det sønderjyske kagebord og en buffet med traditionelle sønderjyske retter.
Begge ophold byder på julegløgg, æbleskiver og en traditionel julemiddag.
Bestil dit juleophold
Se de forskellige juleophold og bestil din juleaften på Hotel Nørherredhus' hjemmeside.
Sidst opdateret den 8. oktober 2026
Kontaktoplysninger
Sidst opdateret af:Destination Sønderjylland - VisitSønderborginfo@visitsonderborg.com