©  Foto:

Hytteudlejning på Aarø Camping

Tag til Aarø på hytteferie, og benyt jer af faciliteterne på Aarø Camping. Der er både butik, café og børnezoo. Vælge mellem tre forskellige typer hytter.

Hytteferie på dejlige Aarø

Midt på den skønne ferieø Aarø, kan du overnatte på Aarø Camping. Her er det både muligt at overnatte med egen campingvogn, men du kan også leje en af deres feriehytter. Du er centralt beliggende på øen og kan derfra nemt gå på opdagelse i alle øens unikke tilbud, aktiviteter og smagsoplevelser. 

Selve campingpladsen er bygget op omkring et ældre nedlagt landbrug, og de gamle bygninger danner rammen om pladsen og sætter stemningen.
I den ene længe finder du pladsens reception. Herfra varetages ind- og udcheckning, og her vil de også være behjælpelig med at ekspedere post og vejlede om eventuelle udflugtsmuligheder, både på øen, men også på fastlandet.

Pladsen har forskellige typer hytter du kan leje:

  • Type 1 inkluderer 4 sovepladser i køjesenge og køkken med service, køleskab, kaffemaskine osv.
  • Type 2 har plads til 2 vokse samt 2-3 børn på en hems. Denne hytte inkluderer også køkken med service, køleskab, kaffemaskine osv.

OBS: Ingen af hytterne har indlagt vand, men er placeret tæt på køkken og badefaciliteter. 

Derudover kan du leje luksushytter også.

Ejer du ikke en campingvogn, men kunne du godt tænke dig at opleve den dejlige campingstemning på vores campingplads? Så lej en af vores familiehytter og tag på hytteferie hos os!
Hytterne er til enten 3 voksne og 3 børn eller 2 voksne og op til 4 børn.

Hyttens indretning: Hytten byder på en komfortabel indkvartering med et soveværelse, der har en dobbeltseng, det andet værelse udstyret med enkeltseng og en hems med plads til tre. Køkkenet er veludstyret med en opvaskemaskine og kaffemaskine samt ovn. I stuen kan gæsterne slappe af foran fjernsynet, og der er også dyner, puder og sengetøj til rådighed. For at sikre komforten året rundt er der en varmepumpe og klimaanlæg. Hyttens badeværese er forsynet med gulvvarme og der er toilet og bruser.

Sengelinned: I denne hytter er det “ALL INCLUSIV “. Her er der både dyner, puder og sengelinned til rådighed.