skip_to_main_content

Historisk Ringridning i Sønderborg

Ved slottet i Sønderborg giver ryttere, iført flotte dragter fra middelalderen, en gratis opvisning for dig og din familie i ringridersporten

Den historiske ringriderbane ved Sønderborg Slot er en rekonstruktion efter et kobberstik af slottet fra 1680.

Den oprindelige bane menes at være opført af Hertug Hans den Yngre, som var søn af Christian d. III og residerede på Sønderborg Slot fra 1564 til 1622.

Hver tirsdag fra den 5. juli til den 9. august 2022, kan du opleve et forrygende show ved slottet i Sønderborg.

Opvisningen starter kl. 17 og varer ½ time, derefter er der tid til at klappe hestene.