©  Foto:

Hertug Hans Festival

Den første weekend i juni omdannes Damparken i Haderslev til en historisk landsby.

Hertug Hans Festival, historien bliver levende 

Den første weekend i juni omdannes Damparken i Haderslev til en historisk landsby med arbejdende værksteder, lejrliv og stemning fra middelalderen og renæssancen. Mød gøglere, dygtige musikanter og formidlere og prøv kræfter med dans og andre sjove opgaver.

Hertug Hans Festival er dog også meget andet end musik. Det er formidling af levende historie, gamle skikke, håndværk og færdigheder. Det er gøgl,riddere, hygge, god mad, dukketeater, legende børn, heste, irske ulvehunde, rovfugle. Først og sidst er det hygge, leg og læring for hele familien.

Med udgangspunkt i Haderslevs unikke historie fra den sene middelalder og renæssancen tager Hertug Hans Festival store og små gæster med på en rejse 450 år tilbage i tiden. Festivalen har navn efter hertug Hans den Ældre, der var lillebror til kong Christian III og overtog hertugdømmet, da han blev konge af Danmark. Hertug Hans gjorde en lang række gode ting for Haderslev - som eksempelvis at bygge skoler og sørge for fattigvæsnet.

Hertug Hans Festival i Haderslev er en folkelig og historisk festival, der med udgangspunkt i Haderslevs absolutte storhedstid fra midten af 1500-tallet og cirka 100 år frem henvender sig til hele familien. 

Forsøgsscenen Haderslevs børn og unge laver løjer, Sønderjysk Figurteater fortæller med dukker og masker historien om Haderslevs første apoteker, og desuden kommer Slesvigske Vognsamling med en kopi af en helt særlig hestevogn, der får sin jomfrutur under Hertug Hans.

Endelig bliver der mulighed at snakke våben, broderi, se og opleve formidling af spiseskikke, deltage i et historisk taffel og møde lldrengene, der for nogle år siden nåede finalen i Danmark har Talent. Hvis man hellere vil klappe en hund og snakke med ejerne af nogle historiske hunderacer eller blive udsat for Mester Peders flabetheder kan man også det.

Sæt kryds i kalenderen d. 31.5-2.6 2024 og tag del i festen! 

Læs mere om det hele her

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish