Havnbjerg Mølle - historie
Stråtækt vindmølle af hollandsk type - opført 1835 og beliggende på en høj bakketop med Havnbjerg Kirke som nabo.
De fleste møller har haft en eller flere forgængere og det er ikke anderledes med Havnbjerg Mølle. For ifølge gamle mundtlige beretninger, så skal der oprindeligt har ligget en vandmølle ved Havnbjerg Skov ude ved kysten.
Vandmøllen er senere blevet erstattet af en stubmølle oppe på møllebakken nær kirken og en af bjælkerne i den gamle stubmølle bar årstallet 1612, da Johannes Mejer tegner et udførligt kort over området i 1649 er der ikke markeret nogen vandmølle, så den har nok været nedtaget for at genbruge tømmer og sten andetsteds.
Hertug August af Østerholm overdrager Havnbjerg Mølle som hertugelig arvepagtmølle i 1694 til Andreas Møller der driver den frem til 1723, hvor den overtages af hans søn, Hans Rasmussen Møller. Da hertug Frederik Karl af Nordborg overtager lenet i Plön afstår han fyrstedømmet Nordborg til kong Frederik IV.
Under en heftig oktoberstorm i 1776 vælter stubmøllen omkuld og den bliver erstattet af en tilsvarende mølle, opført af tømmer fra Havnbjerg Skov, som er i drift frem til 1836. Havnbjerg Mølle kan følges via korrespondance fra kongehusene siden 1729, hvor den i 1796 får tilladelse til at anlægge en gryn- og grubbekværn af Christian VII, ligesom Frederik VI bekræfter at møllens rettigheder i 1813.
I 1835 opføres den nuværende hollandske mølle, hvor den sidste kongelige bekræftelse på overdragelse af privilegier gives af kong Frederik VII i 1860 til Peter Johannsen, der ved indlemmelsen i Preussen efter tabet af krigen i 1864 modtager konfirmation fra regeringen i Slesvig om, at alle rettigheder fortsat gælder under det nye styre. Møllepriviligeriet er dog allerede ophørt i 1862, så da det bliver muligt opkøber familien johannsen Havnbjerg Mølle.
Ligesom andre vindmøller følges der med tidens udvikling og i 1907 bliver Havnbjerg Mølle udstyret med vindrose og vingernes sejl udskiftes med klapper. Stråtaget trænger til fornyelse i 1923, hvor man vælger den billigere løsning i form af zinkplader og i 1934 får man indlagt dampkraft.
Havnbjerg Mølle er i drift frem til 1961, hvor vinden skifter retning så hurtigt under en stormfuld nat, at vindrosen ikke når at dreje vingerne og knagtrækket ødelægges. 1964 bliver møllen fredet, da den er yderst bevaringsværdig - særligt hvis den kunne få stråtag på igen.
Så er det at fabrikant Mads Clausen træder til, efter at have købt møllen og møllehuset sættes en omfattende restaurering igang, hvor møllen ikke blot bliver beklædt med strå men også beholder den noget dyrere løsning med Jalusivinger og vindrose, så den stadig kan krøje automatisk (dreje vingerne i forhold til vinden).
Desværre når hverken den sidste møller, Peter Johannsen eller Mads Clausen at opleve genindvielsen den 10. november 1967. Fabrikant Mads Clausens Fond overtager møllen i 1969 og står for vedligeholdelse og drift som museum, mens Skov- og Naturstyrelsen yder bidrag til renovering.
Ovenstående oplysninger er en sammenfatning af "Vindmøller og vandmøller i Danmark" af Anna Maria Lebech og "Møller på Als" af Hans Linow og Jens Lampe.
For åbningstider se Havnbjerg Mølle Museum.