Halloween i Sønderborg
Oktober, hvor (u)hyggen breder sig i Sønderborg by, er tiden inden de helt mørke og kolde vintermåneder, hvor flagermusene og edderkopperne går i vinterdvale.

Men inden da kan du både møde kryb og flagermus, når Rønhavepladsen i Sønderborg midtby atter forvandler sig til en gruopvækkende Halloween-skov fra starten af oktober.
Tør du ikke se den om natten, så kig forbi i dagtimerne, men vil du have en helt speciel, ekstra oplevelse – så skal du besøge skoven efter mørkets frembrud. Halloween-skoven er tilgængelig døgnet rundt og kan ses helt frem til den 31. oktober.
Efterårsferiens uge 42 byder på et spændende mordmysterium, hvor du mandag til fredag kan være med til at løse mysteriet om "Hvem er morderen fra Bryggertorvet?". Fredag er der både ansigtsmaling og du kan hygge dig med græskarudskæring fra kl. 11 i Shoppingcenteret Borgen og ude på gaden skal du se dig ekstra godt for - her risikerer du nemlig at møde Heksen Hulda!
Sidst opdateret af:Destination Sønderjylland - Sønderborginfo@visitsonderborg.com