©  Foto:

Haderslev Lysfest

Det er en aften, hvor op imod 10.000 deltagere landet over samles for at markere en historisk begivenhed.

Danmarks største fejring af 4 maj

Haderslev Lysfest tiltrækker hvert år tusindvis af borgere for at markere Danmarks befrielse d. 4 maj, 1945.

I fem år, havde danskerne og de danske byer ligget hen i mørke. Nu kom lyset tilbage. Det gjorde et stærkt indtryk på alle der oplevede det, og da man i de følgende år begyndte at fejre årsdagen for befrielsen, var det oplagt at gribe tilbage til lyset som et symbol på den genvudne frihed. I mange danske hjem er det således en fast tradition at stille lys i vinduerne på denne aften.

Haderslev Lysfest afholdes hvert år på Haderslev Kaserne her kan du lytte til afspilningen af det oprindelige frihedsbudskab, se lysene blive tændt i kasernens vinduer, høre lysfesttalen og synge med på fællessang.

Yderligere kan du opleve en lang række andre begivenheder, der alle berører lysfestens gennemgående budskaber – fred, frihed og forsoning. Herunder debatmøder, foredrag, udstillinger, musik, film og teater. Disse arrangementer sætter ikke udelukkende fokus på historiske begivender, men også på aktuelle sikkerhedspolitiske emner.

Du kan læse mere om Haderslev Lysfest samt programmet for de løbende sideevents  www.haderslevlysfest.dk  

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish