©  Foto:

Haderslev Golf Klub

Sving køllen! Haderslev Golfklub byder på golf til både de rutinerede, men også til dem som ikke har prøvet at spille golf før.

Golf tæt på centrum af Haderslev

Selve golfklubben befinder sig i et særdeles naturskønt område med mulighed for at nyde en forfriskende drik og en bid mad mellem runderne fra den skønne Haderslev Golfrestaurant, der vandt Sydjyllands bedste burger i 2019. Restauranten tilbyder også baneservice, så du kan få bragt lette forfriskninger ud, mens du spiller.

Hos Haderslev Golfklub har du mulighed for at spille golf uden at have medlemskab eller udstyr; Haderslev Golfklub råder over en spændende 9 hullers “Pay & Play bane”, som med sine mange sandbunkers, giver udfordringer til golfspillere på alle niveauer. Du kan leje golfvogne i receptionen, samt golfsæt og trolleys m.m. i klubbens Pro Shop, hvor du også kan få professionel vejledning til udstyr af personalet - men du er selvfølgelig også velkommen til at bruge dit eget udstyr, hvis du har det med.

En hel dags spil på Pay&Play banen koster kun 175 kroner (eksklusiv bolde), og den pris inkluderer også frie træningsbolde på Driving Rangen; Så kan alle være med, uanset om du har spillet golf før, eller du kun har prøvet mini-versionen.

Hos Haderslev Golfklub kan du også holde firmadag, hvor I kan leje udstyr og spille golf med kyndig vejledning af en af klubbens instruktører.

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish