©  Foto:

ByggeFestivalen på øen Als

Deltag i 5 hyggelige byggedage i børnehøjde på Kær Vestermark nær Sønderborg på øen Als.

Mangler der et fuglehus i haven, en familiebænk eller har du et andet fælles byggeprojekt i tankerne?

Så stiller ByggeFestival både professionelt værktøj, materialer og såmænd også nogle kyndige rådgivere til rådighed - så pak teltet og børnene og sæt kursen mod det naturskønne område, Kær Vestermark, nord for Sønderborg på ferieøen Als. 

Det bliver en uge fuldt ud i hyggens tegn med fællesskaber og tid til sjov og fordybelse. Der vil være en lang række workshops med både fagligt og socialt indhold, ligesom der vil være en lang række aktiviteter målrettet de små. I forbindelse med Byggefestivalen er der afsat områder til camping og der er mulighed for bestilling af mad, så det eneste I skal bekymre jer om er at Hygge og Bygge.

ByggeFestivalen er opstået på Djursland og bliver for andet år i træk afholdt i Sønderborg Kommune i et samarbejde med oplevelses- og videnscenteret for bæredygtighed, Center for Verdensmål, der har til huse på Kær Vestermark og forventes at blive indviet officielt i 2028.

Tilmeldingen er åben og vi glæder os til at hilse på dig og familien i uge 29.