©  Foto:

Aabenraa Streetfood Festival

I år kan du opleve streetfood hele to gange i Aabenraa! Fra den 29. april - 2. maj og igen fra den 2.-5. september 2026

Der er lagt op til hygge, samvær og kulinariske oplevelser, når Aabenraa igen slår dørene op for sin spændende madfestival i slut april/start maj 2026 og igen til september!

Festivalen byder på et hav af aktiviteter for store og små. Med forskellige madkoncepter fra hele verden, er der med garanti noget for enhver smag. Madboderne får selvfølgelig følgeskab af skøn livemusik.

Oplev over 60 forskellige retter fra hele verden - her finder du blandt andet den prisvindende indiske butter chicken til de lækreste burgers, pommes frites, vafler og andre søde og salte retter. Fra de opstillede barvogne sælges der desuden drikkevarer.

Nørreportparken bliver forvandlet til det hyggeligste og mest stemningsfulde madmekka over fire dage i starten af maj.

Her kan du også opleve mange forskellige aktiviteter, såsom koncerter fra kendte danske kunstnere.

Al underholding og koncerter er gratis at deltage i. Der er intet krav om tilmelding, men der kan være begrænsede pladser, så mød op i god tid.

Mad og drikkevarer bestilles og betales ved de opstillede boder.