VisitSønderjylland

Solcelleparken i Kassø

Solenergi til forbrugerne som brændstof og varmekilde via PtX-produktion.

340 hektar stor solcelle park ved Kassø Aabenraa
Foto: European Energy

European Energy står bag en 340 hektar stor solcellepark og et PtX-anlæg i Kassø. Her produceres elektricitet, som indgår i processen bag produktionen af e-metanol på PtX-anlægget.

Ved et besøg får du indblik i sammenhængen mellem solcelleparken, PtX-anlægget og de værdikæder, der forbinder energiproduktion, industri og transport. Besøget giver samtidig mulighed for at opleve et af Europas største samlede energi- og PtX-projekter.

I Kassø er solcellepark, PtX-anlæg og fjernvarmesystem tæt forbundet. Som besøgende kan du opleve, hvordan de forskellige anlæg indgår i et samlet teknisk samspil fra energiproduktion til videre anvendelse og distribution.

Bliv klogere på teknologierne, processerne og samarbejdet mellem virksomheder og forsyningsaktører ved at besøge European Energy i Kassø.

Læs mere om e-metanol og fjernvarme