VisitSønderjylland

Solenergi til forbrugerne

Solenergi til forbrugerne som brændstof og varmekilde via PtX-produktion.

340 hektar stor solcelle park ved Kassø Aabenraa
Foto: European Energy

European Energy står bag en 340 hektar stor solcellepark og et PtX-anlæg i Kassø. Her produceres der grøn strøm fra solcelleparken, der skal anvendes til produktionen af e-metanol i PtX-anlægget. Elektriciteten bruges til elektrolyseprocessen, hvor vandmolekyler spaltes til ilt og brint. Den producerede brint kombineres herefter med CO2 for at skabe e-metanol, der kan anvendes til transport, opvarmning eller industrielle processer. E-metanolen kan lagres og distribueres til forbrugerne, hvilket sikrer, at solenergien udnyttes effektivt og fleksibelt, selv når solen ikke skinner.

En vigtig sidegevinst ved driften af PtX-anlægget i Kassø er den mængde overskudsvarme, der genereres under produktionen af e-metanol. Denne overskudsvarme leveres til Aabenraa Fjernvarme, hvor den indgår i fjernvarmenettet og bruges til opvarmning af boliger og erhvervsbygninger i kommunen. Dette bidrager til en mere bæredygtig varmeforsyning, idet spildvarme udnyttes optimalt fremfor at gå tabt.

Bliv klogere på hvordan PtX-produktionen af e-metanol og overskudsvarmen heraf ender hos forbrugeren, og er med til at fremme den grønne omstilling ved effektiv anvendelse af ressourcer til gavn for både miljøet og lokalsamfundet.

Blevet nysgerrig på mere?