©  Foto:

Augustenborg Guiden

Med Augustenborg Guiden på telefonen får du en levende fortælling om Augustenborg by.

Augustenborg Guiden er din personlige byguide til Hertugbyen Augustenborg. Byen, der opstod omkring det prægtige barokslot, var hjemsted for seks generationer af hertuger, som alle har sat deres præg på byen og dens omgivelser. 

Lyt til de mange spændende historier, mens du går på opdagelse i byen. Se det forsvundne tempel på Kaninøen, og tag med på en hemmelig ekspedition til bunden af Iskælderen, hvor vi hører om hertugens underjordiske flugtvej. Besøg også vikingeskibet Sebbe Als og det glemte fortidsminde Brovold. Guiden dækker hele den gamle bydel, havnen, parken skoven og det meste af Augustenborgstien.

Du kan bl.a. blive klogere på slottet, palæerne, parken, hertughusene, kunsten, havnen, skoven, naturen, mindesmærker osv. Alt sammen præsenteret i en overskuelig kategoriopdelt menu. Menuen indeholder også et elektronisk kort over området, hvor du kan finde vej til de mange seværdigheder, parkering, spisesteder og  overnatning. 

Under menupunktet Hjælp, kan du læse, hvordan du gemmer guiden som en web-app på din mobil.  

Der er over 60 seværdigheder i guiden, som har en samlet spilletid på 2 timer og 23 minutter.  

Tag forskud på din tur til den historiske by med Augustenborg Guiden.

Augustenborg Guiden er udviklet af Hertugbyens Udviklingsforum.

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish