Særligt problemet med duplikeret tekst skal fremhæves. Det er vigtigt. Hvis Google registrerer, at den samme tekst går igen, vurderer den, at din hjemmeside er af lav kvalitet, og det bliver straffet hårdt SEO-mæssigt. Har du f.eks. et rejsebureau, hvor den samme rejse har flere afgange, skal du ikke lave ny side for hver afgang, men i stedet lave en fælles side med flere afrejsedatoer listet op.
Hvor svært problemet er at fikse afhænger af din hjemmesides opbygning. Har du en avanceret hjemmeside, hvor der automatisk kan oprettes nye undersider, kan løsningen indebære, at du skal have hjælp fra din hjemmesideadministrator, og så burde problemet klassificeres i rød kategori fremfor i grøn. Har du bare været lidt doven og kopieret den samme tekst ind flere steder, skal du sørge for at omskrive den det ene sted. Lige meget hvad er det et problem, du bør få løst.
Hvis du har en mistanke om duplicate content, kan du tjekke det ved at kopiere en tekstbid fra din hjemmeside ind i Googles søgefelt. Er der mere end et hit fra din hjemmeside i søgningen, har du duplicate content.