©  Foto:

Center Parcs Nordborg Resort

Det nye resort med indendørs vandland, strandpromenade og oplevelsesbro ud i Lillebælt, forventes at åbne til foråret 2025.

På et 190 hektar stort område ved Universe Science Park opføres der i øjeblikket et ferieresort med vandland, besøgsgård og 440 feriehuse i et kystnært landskab, hvor naturen får lov at boltre sig.

Feriehusene med plads til 2-8 gæster, anlægges som 90 individuelle huse med havudsigt og 350 klyngehuse med udsigt til eng, skov, sø eller hav.

I det tilhørende resortcenter vil der findes aktiviteter samt caféer og restauranter samt indkøbs- og shopping muligheder, blandt andet i form af en bager og købmand. I umiddelbar forbindelse med resortcentret ligger også det 7.200 m2 store, indendørs vandland, Aqua Mundo.

Ved kysten opføres der en café og en 140 meter lang oplevelsesbro ud i Lillebælt.

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish