
Naturopera for børn og deres familier
Gratis operaforestilling for børn og deres familier lørdag den 30. august på Barsø.
Forestil dig opera, men i naturen – og for børn og deres familier. Her er opera i børnehøjde og med naturen som scene og omdrejningspunkt.
Operaen er formet som en skattejagt med poster i stedet for akter og opføres udendørs i naturskønne omgivelser.
Som titlen antyder henvender operaen sig ikke udelukkende til børn. Den primære målgruppe er mindre børn i den eventyrlystne alder (3-10 år), men både musik og tekst har også noget for de lidt ældre søskende og de voksne.
Naturopera kan opleves på Barsø lørdag den 30. august klokken 11.30 og 14.30
Læs mere om naturopera og se en nærmere beskrivelse af lokaliteterne med geografiske koordinater på ballhaus.dk.
Mødested: Barsø Havn, Barsø Bygade 2. 6210 Barsø
Sådan gør du:
Sejl med Barsøfærgen til Barsø, hvor skattejagten starter (Barsøvej 190, 6200 Aabenraa). Bilen kan parkeres gratis ved Barsø Landing, hvor færgen sejler fra.
Forestilling inkl. transport t/r koster 25,- kr. for voksne, børn op til 11 år gratis.
Færgebilletter skal reserveres hos direkte hos Barsøfærgen her. Bestil billetter i god tid, så du er sikker på at komme med tur/retur.
Færgemuligheder til første forestilling: klokken 10.00 og klokken 10.40
Færgemuligheder til anden forestilling: klokken 13.00 og klokken 13.40
Hjemtransport efter eget valg.
Bars' Kaffehus serverer kage, is, kaffe og andre drikkevarer i forbindelse med forestillingerne.