©  Foto:

Mød Haderslev Kjøbstads Vægterlaug og vind billetter!

Mød Haderslev Kjøbstads Vægterlaug på vores turistinformation d. 17. juli og få chancen for at vinde 2x2 billetter til en af sommerens vægterture!

Den 17. juli bliver det levende hos VisitHaderslev!


Denne dag får vi nemlig besøg af Haderslev Kjøbstads Vægterlaug.

Fra kl. 12.00 går vægterne i traditionel dragt gennem gågaden foran VisitHaderslev, synger deres vægtervers og vender derefter tilbage til os. Her kan I tage en snak med dem, stille spørgsmål, tage billeder – og dem, der har lyst, kan smage den klassiske vægtersnaps, vægterdram. Til børnene er der naturligvis en alkoholfri version og en lille sød overraskelse.

Mens de små hygger sig med tegneaktiviteter, inviterer vi de voksne til at deltage i vores lille vægterquiz:
Her kan man vinde 2 x 2 billetter til en sommerlig vægtertur (kan indløses i sommeren 2025 eller senest sommeren 2026).

Det eneste, I skal gøre, er at besvare tre spørgsmål om Haderslevs vægtere og deres historie!
Fra den 11. juli kan I hente quizskemaet hos os i Turistinformationen.
Vil I gerne have bekræftet, om jeres svar er korrekte, så kig forbi igen den 17. juli og få en snak med vægterne. Den udfyldte quiz kan derefter afleveres i vores quizboks, som står i Turistinformationen (svar senest til d. 21. juli).

Vi trækker vinderne den 21. juli kl. 12.00, og de bliver kontaktet via e-mail samme dag.

Dato: 17. juli 2025
Tid: kl. 12.00–13.30
Sted: Turistinformation VisitHaderslev, Apotekergade 11, 6100 Haderslev

Bemærk: Kun håndskrevne og fysisk indleverede quizark tæller med i konkurrencen.
Vi glæder os til at se en masse af jer hos VisitHaderslev til en hyggelig dag!