
© Foto:
Kunstens Dag 2025
Kom til Kunstens Dag på Tørning Mølle!
Søndag d. 15. juni kan du opleve Kunstens Dag i de historiske omgivelser på Tørning Mølle.
Udstillingen omfatter mange forskellige former af kunst som eksempelvis malerier, glaskunst, stenarbejder, kollager og meget mere.
I kultur- og aktivitetsladen afholder Tørning Mølles Støttekreds en spændende og alsidig kunstudstilling. Her udstiller lokale kunstnere deres værker, og nogle bruger endda de flotte rammer til at lave et arbejdende værksted, hvor du kan se, hvordan værkerne bliver til. Selvfølgelig kan du også købe kunstværkerne med hjem.
Udstillingen er åben fra kl. 11-16, og der er gratis adgang.