Gå til indhold
©  Foto:

Koldinghus - Pragtfuldt slot i midten af Kolding

Hos Koldinghus er mulighederne mange. Prøv bl.a. renæssancedans, forskellige mysterier, fægtning, mjødsmagning eller en rundvisning på det gamle kongeslot.
I kan sågar planlægge børnenes fødselsdag.

Midt i Kolding ligger Koldinghus, som er Jyllands sidste kongeborg.

Historien
Den danske konge byggede i 1268 en borg, for at vogte grænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig.

De ældst bevarede dele af Koldinghus er nordsiden, der blev bygget af kong Christoffer af Bayern, der regerede fra 1441-48. Efterfølgende blev den vestlige side bygget af kong Hans, der regerede fra 1481-1513. De sidste to sider, syd- og østsiden, blev bygget af kong Christian 3.
Kæmpetårnet kom til, da Christian 4. blev konge i 1588.

Omkring år 1720 ombyggede kong Frederik 4. Koldinghus, til det vi kender i dag.

Aktiviteter
Koldinghus rummer i dag aktiviteter for hele familien, herunder:

  • Børne- og familierundvisninger
  • Workshops
  • Udklædningsværksted
  • Ferieaktiviteter og meget mere

Åbningstider

  • Tirsdag til søndag kl. 10.00-17.00
  • Lukket: 24., 25. og 31 december +1. januar

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2023
Danish