De seks Dogmeregler
De danske destinationsselskaber har formuleret seks dogmeregler for hvordan vi som destinationsfællesskab og som enkelte destinationer vil løfte vores ansvar for den enkelte destinations udvikling.

Destinationsdogmerne bygger på erfaringer fra projektet Bæredygtige Destinationer i Praksis, som blev støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
De seks dogmer beskriver destinationsselskabernes fælles rolle i udviklingen af dansk turisme. De sætter blandt andet fokus på samarbejdet mellem erhverv, kommuner, gæster og lokalsamfund samt på destinationsselskabernes rolle som bindeled mellem lokale, regionale og nationale indsatser.
Dogmerne fungerer som et fælles udgangspunkt for destinationsselskabernes arbejde og beskriver, hvordan de kan bidrage til blandt andet lokal udvikling, arbejdspladser og sammenhæng mellem turismens forskellige aktører.


Konkret betyder det, at vi arbejder ud fra følgende dogmer i vores destinationsudvikling:
1. Vi styrker det lokale samarbejde om turismen med fokus på lokalsamfund, hverdagsliv, natur, miljø og lokal økonomi.
2. Vi investerer i destinationsudvikling på tværs af sæsoner og geografi og prioriterer indsatser, der kræver et fælles løft.
3. Vi arbejder med turismens rolle i forhold til de danske klimamål og med konkrete indsatser, der kan understøtte dette arbejde.
4. Vi arbejder for, at markedsføringen skaber lokal værdi, og vi giver gæsterne konkret information, der kan indgå i deres valg under rejsen.
5. Vi giver turismeerhvervet viden, inspiration og værktøjer til arbejdet med konkrete indsatser og relevante certificeringer.
6. Vi arbejder med turismens betydning for blandt andet lokal udvikling og beskæftigelse og bidrager til dialogen om turismens rolle i lokalsamfundet.
Destinationsdogmerne er et fælles udgangspunkt for destinationsselskabernes arbejde. Vi deler løsninger, resultater og erfaringer og følger løbende op på arbejdet med dogmerne.
Internt arbejder vi med at udvikle viden og kompetencer på tværs af Destination Sønderjyllands arbejdsområder, så relevante indsatser ikke er placeret hos én enkelt funktion.