Sandersvig Camping og Tropeland 1

Sandersvig Camping & Tropeland

Foto: Sandersvig Camping og Tropeland

Sandersvig Camping & Tropeland er en moderne campingplads, der i høj grad henvender sig til børnefamilier.

Det familiære er i højsædet på en af Sydøstjyllands større campingpladser - Sandersvig Camping & Tropeland – der ligger nordøst for Haderslev tæt på Lillebælt.

Campingpladsen bliver nemlig drevet af familien Holst – mor og far samt to voksne børn i skikkelse af Hanne, Johannes, Marie og Mads, samt Christina Boysen, der også er en vigtig del af campingfamilien. Opstarten af pladsen går yderligere en generation tilbage i Holst-familien, idet den blev startet helt tilbage i 1962 af Johannes’ forældre, Peter og Bodil Holst. De havde et husmandsted, som nu er en del af campingpladsen.

Selv om Sandersvig Camping & Tropeland nærmer sig de 60 år, er stedet i høj grad fulgt med tiden og fremstår i dag som en moderne familieplads med mange forskellige aktiviteter. Keder du dig under et ophold på Sandersvig Familiedrevet Campingplads Camping & Tropeland, er det således i høj grad din egen skyld.
 

Sandersvig er berømt for sit store badeland – også kaldet tropeland. Her fryser ingen med en lufttemperatur på 31 grader og en vandtemperatur på 28 grader. Derudover har badelandet en stor vandrutsjebane samt sauna og boblebad, og det er ganske populært blandt gæster i alle aldre.

Vil du hellere bade i havvand, ligger pladsen kun 300 meter fra en børnevenlig sandstrand ved Lillebælt. Derudover rummer pladsen blandt andet en kæmpe hoppepude, rutsjebaner samt tennisbaner med kunstgræs, ligesom der arrangeres banko, poolparty og diverse andre aktiviteter.

Sandersvig Camping & Tropeland er kendt for sine store enheder, som måler 12 x 12 meter. Pladsen har 470 enheder, og der er yderligere 300 på vej. Derudover udlejes der femstjernede hytter med køkken og bad. Sandersvig er åben året rundt. Badelandet og butik er åben fra påske til midt i september.
 

Et af pladsens store slagnumre er de mange dyr. Det er ikke et gammelt husmandssted for ingenting, og her kan du blandt andet se heste, får, høns, kaniner og som noget helt specielt, en hjortepark på 8 ha.med flotte krondyr.

Gæsterne på pladsen kan være med til at fodre mange af dyrene, ligesom du også kan klappe og nusse flere af dem. Derudover er pladsen ganske hundevenlig med blandt andet hundeskov, hundebad og agility-træning.