Gå til indhold
Jomfru Fannys hus

21. december: Jomfru Fanny

Foto: VisitAabenraa

Vidste du at der flere år inden genforeningen i 1920 var én som forudsagde at Christian den 10. ville ride over grænsen på en hvid hest?

Hendes navn var Franziska Caroline Elise Enger, bedre kendt som Jomfru Fanny. Historien forlyder at Jomfru Fanny er barn af kong Christian 8. og prinsesse Charlotte Frederikke. Om dette er sandheden er ikke sikkert, men sandsynligt er det at Jomfru Fannys far kom fra de højere sociale kredse. Jomfru Fanny blev da hun var spæd anbragt hos den syerske til kong Christian 8. og prinsesse Charlotte Frederikke, og hun fulgte som voksen i den syerskes fodspor.

Jomfru Fanny blev som 27-årig alvorligt syg, men overlevede. Sygdommen medførte at Jomfru Fanny blev synsk og hun forudsagde altså at Christian den 10. ville ride over grænsen på en hvis hest. Hun forudsagde også allerede i 1837 udfaldet af treårskrigen og udfaldet af krigen i 1864. Jomfru Fanny havde stor betydning for den danske befolkning i Sønderjylland under krigen, da hun med sine ”syn” så at Nordslesvig ville blive dansk igen. Hun troede på en fremtid uden tysk styre og mens hun levede og efter sin død i 1881 gav hun mange borgere i Aabenraa håbet om netop dette.

Jomfru Fanny fik ret i sine forudsigelser og i dag fortælles historien om Jomfru Fanny stadig. Jomfru Fanny levede fra 1805-1881 og tilbragte størstedelen af hendes liv i Aabenraa. Du kan stadig se hendes hus i Persillegade 5, Aabenraa og hun ligger begravet på Aabenraa Kirkegård.
 

Jomfru Fanny til Halloween i Aabenraa
Foto: Sarah Jürgensen
Jomfrugangen i Aabenraa
Foto: Michael Flukowski & Sarah Moritz

Nyhedsbrev til turister

Vil du gerne inspireres til din næste ferie i Sønderjylland? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du hver måned vil modtage tilbud, turforslag og spændende artikler.

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser og bekræfter, at du har læst vores Data Protection Notice.

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2023
Danish