Gå til indhold

18. december: Aarø færgen og Årø

Foto: Ulrik Pedersen - Tøndermarsk Initiativet

Vidste du at Lillebælts perle ligger i Sønderjylland?

Den er god nok. Ud for Haderslev, få minutters færgesejlads, ligger øen Årø – Lillebælts perle. Hvor navnet kommer fra vides ikke, men efter et besøg på Årø er vi overbeviste om at du vil forstå hvorfor øen har fået netop dette navn. Naturen er i centrum på Årø og det anbefales at lade bilen stå på fastlandet, da du som besøgende kan gå rundt på øen der er 5,7 km2. Til trods for øens lille størrelse, er der store oplevelser i vente på Årø. Ved at bevæge dig rundt til fods er der tid til at opfange ø-stemningen og den smukke natur.

På øens østside er et stort vildtreservat hvor den uspolerede og beskyttede natur kan opleves på tæt hold. På vestsiden ligger øens by hvor de lokale erhvervsdrivende byder på store smagsoplevelser. Årø har flere lokale producenter, heriblandt et bryggeri, en vingård, et fiskerøgeri og andre fødevareproducenter. Der er rig mulighed for at smage på varerne ved øens spisesteder og gårdbutikker. 

Hvis du har lyst til at bruge mere end én dag på Årø, er der mulighed for at overnatte på øens campingplads, i et sommerhus eller hos et bed & breakfast. Årø Havn har også pladser til overnattende gæster der kommer i egen båd. 

Vinsmagning på Aarø Vingård
Foto: Destination Sønderjylland
Aarø Bryg
Foto: Aarø Bryg
Foto: Wikicommons RokerHRO
Aarø Færgen
Foto: Leif Nielsen

Nyhedsbrev til turister

Vil du gerne inspireres til din næste ferie i Sønderjylland? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du hver måned vil modtage tilbud, turforslag og spændende artikler.

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser og bekræfter, at du har læst vores Data Protection Notice.

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2023
Danish