Aabenraa Golfklub

Golf i Sønderjylland

Foto: Aabenraa Golfklub

Sønderjylland er et fantastisk område for golfspillere. Uanset hvor du befinder dig i landsdelen er der aldrig langt til den nærmeste golfbane.

Sønderjylland har 9 smukke golfbaner som alle ligger i skønne naturområder, der godt kan aflede ens koncentration fra selve spillet. Hér bliver matchen til en afslappende oplevelse, så du kan ryste dagligdagens stress og jag af dig og bare nyde tilværelsen i de skønne omgivelser.

Book golfophold i Sønderjylland

I samarbejde med en række overnatningssteder og golfbaner har vi sammensat forskellige golfophold. De fleste ophold er kun med en enkelt overnatning, men med mulighed for at tilkøbe flere nætter. Har du lyst til at bruge flere dage på en golfferie i Sønderjylland? Så kan du vælge at sammensætte din helt egen pakke med overnatning forskellige steder og green fees til flere golfbaner.

Benniksgaard Golfklub

Nordborg Golfklub

Sønderjyllands Golfklub

Skal du på endagstur til Sønderjylland eller har du allerede booket overnatning, så finder du en oversigt over alle golfbanerne her.