Gade i Julehjertebyen 2021

Julehjerter for alle

Foto: Julehjertebyen

Julehjertebyen i Aabenraa er en hyggelig og historisk juletradition, der sørger for ekstra hjertevarme til alle, der har behov for det. I 2023 vender Julehjertebyen igen tilbage til Aabenraa.

Julen er som bekendt ”hjerternes fest”, og i Aabenraa har det udsagn en ekstra dimension. Her sørger flere frivillige initiativer nemlig for, at julen får lidt ekstra hjertevarme hos dem, der trænger til det.

Fra slutningen af november 2024 kan du opleve Julehjertebyen ved Den Gamle Banegård i Aabenraa – et sted fyldt med ildsjæle og ægte julestemning.  Når byen igen kan byde besøgende velkommen, vil det være første gang siden 2021, hvor byen havde 30.000 besøgende. 

Du kan besøge Julehjertebyen i hverdagene 14:00 – 17:00 og i weekenderne 11:00 – 16:00. 

Julehjertebyen byder på julestemning, hygge og samvær. Derudover bliver der op til jul afholdt flere aktiviteter for hele familien. Der er blandt andet børnekor, dukketeater, live musik og Luciaoptog. Hver dag i Julehjertebyens åbningstid kan børn og voksne køre gratis med Julehjertetogene som starter fra Den Gamle Banegård. 

Folkehjem i Julehjertebyen 2021
Foto: Julehjertebyen
Snedække i Julehjertebyen 2021
Foto: Julehjertebyen

Ideen med julehjertebyen er at skabe et sted i Aabenraa, hvor folk kan opleve julen anno 1850 i historiske rammer, nemlig det gamle Aabenraa. Julehjertebyen består af træhuse, som er kopier af en række af byens og egnens gamle bygninger, så som rådhuset, kirken, Sdr. Hostrup Kro, Sct. Jørgens Kirke, Folkehjemmet og Den Gamle Banegård.

Julehjertebyen blev startet i 2009 på initiativ af Malene Bruhn og i 2019 kunne Julehjertebyen fejre sit 10-års jubilæum. 

I 2021 blev Aabenraa kåret som årets juleby, altså den by i Danmark, der spreder allermest julestemning, juleglæde og julehumør.

Kroen i Julehjertebyen 2021
Foto: Julehjertebyen
To piger klædt i nissetøj i Julehjertebyen i Aabenraa
Foto: Julehjertebyen

Julehjertebyen har siden 2021 befundet sig ved Den Gamle Banegård, Jernbanegade 2 i Aabenraa. I de hyggelige og juledekorerede huse serveres der gratis smagsprøver på julens spise, så som risengrød, vafler, suppe og æbleskiver.

Alt i Julehjertebyen er doneret eller sponsoreret af enkeltpersoner og det lokale erhvervsliv i Aabenraa. Aktiviteterne bliver bestyret af flere hundrede ulønnede frivillige ildsjæle, som deler ud af deres hjerteglæde, for at give de besøgende en varm juleoplevelse – ganske gratis. 

I Julehjertebyen er der opsat små keramiske sparehjerter. Hjerterne fungerer som indsamlingsbøsser, hvor besøgende kan give et bidrag til en god sag. Bidragene fra Julehjertebyen går til foreningen ”Et hjerte for alle”, som udbetaler julehjælp til trængte borgere i Aabenraa Kommune.

For 2023 ser programmet for Julehjertebyen ud som følger:

Lørdag den 25.11.2023:
Kl. 11.00 Tinglev Sogn/børnekor
Kl. 11.30 Åbningstale v. borgmester jan Riber Jacobsen, hvor årets Julehjertesmykke offentliggøres
Kl. 11.45 Musicalen "Jutlandia" v. Ensig Børnehave
Kl. 13.00 Rebbøl Svingband

Søndag den 26.11.2023:
Kl. 11.00 Kirsebærhavens husorkester spiller julemusik
Kl. 13.00 Aabenraa Shantykoret

Onsdag den 29.11.2023:
Kl. 15.30 Julesange

Lørdag den 02.12.2023:
Kl. 11.00 Nr. Hostrup Folkedansere
Kl. 13.00 Klods Hans v. Bovlund Teaterforening
Kl. 14.00 Tina Fabricius og Co.

Søndag den 03.12.2023:
Kl. 11.00 Bahjat Tatar spiller på buzuq, kurdisk
Kl. 12.00 Aabenraa Brass Band
Kl. 13.00 Stjernetrioen

Lørdag den 09.12.2023:
Kl. 11.00 Pusterummet/Lungekoret
Kl. 13.00 Musikskolen

Søndag den 10.12.2023:
Kl. 11.00 Karl Folk
Kl. 13.00 Maja Wue

Mandag den 11.12.2023:
Kl. 14.00 Senioreftermiddag - De Fie Knejte fra Nr. Hostrup

Onsdag den 13.12.2023:
Kl. 16.00 Luciaoptog

Lørdag den 16.12.2023:
Kl. 11.00 Aabenraa Pipe & Drums
Kl. 13.00 Sct. Jørgens pigekor/Høje Kolstrup Børnekor
Kl. 12.00-14.00 Orienteringsløb

Søndag den 17.12.2023
Kl. 11.00 Ukrainsk kor
Kl. 13.00 Fyraftenskoret

Mandag den 18.12.2023
Kl. 16.30 Den Sønderjyske Garde

Onsdag den 20.12.2023
Kl. 16.00 Gospel / OAKS

Fredag den 22.12.2023
Kl. 16.00 Julegudstjeneste v/ Eva Wiewe Løbner

Lørdag den 23.12.2023
Kl. 11.00 Julesange
 

NB: Programændringer kan forekomme. 

 

 


 

Meget mere Sønderjylland...

Barsø - båd på stranden og færgen i baggrunden
Barsø - naturperle på vej til økohimlen
Sort Sol med orange himmel bagved
Top 10: Sønderjyske naturoplevelser
Familie ved en kanon på Historiecenter Dybbøl Banke
Top 10: Historiske oplevelser i Sønderjylland
Arkivfoto af Genforeningsfesten 1920 på Dybbøl Banke
Top 10: Genforeningen mellem Danmark og Sønderjylland

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish