©  Foto:

Det Gamle Apothek i Christiansfeld

Det Gamle Apothek ligger centralt i UNESCO-byen Christiansfeld i den smukke Lindegade. Her finder du en spændende kombination af frokostcafé, hyggelig brugskunst, gamle dage og en stor garnafdeling - Café Garn.

Et stemningsfuldt bud på et sted at søge læ/ly, vejvisning og vejledning om Christiansfeld-området, hvor der er åbent alle ugens 7 dage fra 10.00-17.00.

Bemærk venligst: : Det er ikke tilladt at spise medbragt mad og drikke - heller ikke i gårdhaven. Bestillinger bedes foretaget ved disken i cafeen, hvor der modtages betaling både kontant, med MobilePay og diverse kreditkort.

 

Hos Det Gamle Apothek kan du købe frokost til rimelige priser, drikke en kop helt almindelig, god kaffe, pleje den søde tand, købe souvenirs, læse dagens avis, månedens Koldingkalender samt Christiansfeld Turistavis. Du finder også lækker kolonial, og i den store garnafdeling er der alt, hvad hjertet begærer for kræsne strikkere og hæklere. 
Om sommeren (maj måned) åbnes den smukke Apotekerhave, hvor der, indtil efterårsvejret sætter ind, er servering i afslappende omgivelser mellem roser og vilde planter. Der er også mulighed for at trække cyklen med ind i haven til pumpning eller lapning og for et lille hvil i hængekøjen. 

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish