To windsurfere i Lillehav ved Sydals

Surfing

Foto: Destination Sønderjylland

Vinden er en dejlig legekammerat – ikke mindst når man befinder sig ved kysten og har et board under fødderne. Og bortset fra en sjælden vindstille dag kan du altid finde et sted i havet ud for Sønderjylland, hvor der er fine forhold til at surfe.

Det kan den 28-årige Rikke Nissen skrive under på. Hun har surfet i 16 år og har været aktiv i Als Windsurfing Klub i al den tid. Hun startede som windsurfer for derefter at kaste sig over kitesurfing, inden hun vendte tilbage til windsurfingen. Ifølge Rikke Nissen er der uanset vindretning altid et godt sted at surfe.

Mand med surfbræt

Foto:Niclas Jessen

Der er mest begyndervenligt ved østkysten, mens Vesterhavet med den næsten evige blæst byder på optimale forhold for eksperterne. Rikke vil især anbefale følgende tre steder:

Lillehavet:

Ind mod dæmningen mellem Kegnæs og Als ligger et lille farvand, som de lokale kalder for Lillehavet. Når vinder blæser fra sydøst, er der perfekte forhold for kitesurfere. Så kommer vinden ”ren” og uden vindstød ind over dæmningen. Ifølge Rikke er Lillehavet bedre til kitesurfere end windsurfere, da søgræs nogle steder kan hænge fast i sidstnævntes finner.

Rømø:

Når vinden står i vest, og bølgerne vælter uafladeligt ind mod øens vestvendte kyster, er der perfekte forhold for gode wind- og kitesurfere. Bølgerne kan blive op til to meter høje, så begyndere bør holde sig væk bortset fra på vindstille dage.

Bredsten og Østerby:

På sydsiden af Kegnæs er der fine forhold til både kite- og windsurfing. Nogle dage er der store bølger, andre dage ikke. Der er lavvandet et pænt stykke ud, så man kan bunde, og det betyder en del for ikke mindst begyndere og letøvede.

Meget mere Sønderjylland...

To kajakroere på Haderslev Dam
Kajak og Kanosejlads
To personer kigger på fluer til fiskeri
Lystfiskeri
Kvinde på svævebane i High Park Sønderjylland
High Park Sønderjylland
Sort Sol med orange himmel bagved
Top 10: Sønderjyske naturoplevelser
Familie ved en kanon på Historiecenter Dybbøl Banke
Top 10: Historiske oplevelser i Sønderjylland

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish