Oplevelser i Vadehavet

Udover fantastiske naturoplevelser så er der i og omkring Vadehavet en lang række aktiviteter for både børn og voksne. Som en del af UNESCOs Verdensarv kan du være sikker på, at du i Vadehavet bliver mødt af unikke oplevelser, som du ikke finder ret mange andre steder. Så kast dig ud i det - der er noget for enhver smag og til alle aldre.

Østerssafari

Vadehavet er et skatkammer for østers og forskellige muslingearter - bl.a. sandmuslinger, hjertemuslinger og blåmuslinger. Tag med på en guidet tur ud på østersbankerne hvor du kan smage på delikatesserne og lære mere om hvordan man kan tilberede dem. Husk at tage en spand med, så du også kan få østers og muslinger med hjem.

Find datoer og køb billetter til turen

 

Sælsafari

Tag med på en tur hvor du kommer helt tæt på sælerne. Oplev dem boltre sig i vandet, sole sig på stenene eller måske følger de nysgerrigt efter når vi sejler forbi. Undervejs på turen fisker vi med minitrawl og forhåbentlig får vi både krabber og rejer i nettet, som vi kan smage på.

Find datoer og køb billetter til turen


Sort Sol

Man kan næsten ikke sige Vadehavet uden også at nævne Sort Sol. Dette fantastiske naturfæfomen kan særligt opleves i foråret og efteråret hvor stærene trækker henholdsvis nord- og sydpå. Hvis du vil være sikker på at få den bedst mulige oplevelse anbefaler vi, at du tager med på en af de guidede ture. Der tilbydes ture med afgang fra bl.a. Skærbæk og Tønder.

Læs mere om Sort Sol og køb dine billetter

 

Led efter rav

Ved lavvande kan du langs hele vestkysten være heldig at finde rav. Vi har samlet tre gode råd, der er værd at tænke på, hvis du vil på jagt efter rav.

  • Ravet ligger ofte sammen med tang og kulagtige træstykker. Disse kaldes for ravpinde.
  • Led på stranden én til to dage efter en storm, når der er fralandsvind.
  • Husk, at rav har mange farver. Langt de fleste store ravklumper er gullige med et mælkehvidt skær

Ravslibning

Har du været så heldig at finde et stykke rav, som du gerne vil have lavet til for eksempel et smykke? Så kan du på Naturcenter Tønnisgaard deltage i workshops hvor du lærer at slibe og polere ravet. Har du ikke selv fundet rav? Så fortvivl ikke, du kan købe rav på naturcentret og stadig deltage i workshoppen.

Læs mere om workshoppen og bestil pladser.

 

Blokarts på stranden

Er du til aktiviteter med noget mere action? Så er en tur med blokarts helt sikkert noget for dig. Den brede strand, Sønderstrand på Rømø, giver dig mulighed for virkelig at få fart på og strandens størrelse gør, at vi næsten altid kan finde en kørselsretning der er ideel i forhold til vinden. Så spænd hjelmen og kast dig ud i en blokart, hvor farten nemt kan blive 60 km/t.

Læs mere og køb billetter

 

Vandring på Marskstien

Marskstien er en 54 km. vandresti gennem Tøndermarsken. Stien er nyåbnet i 2018 og bliver i 2019 udvidet med flere stisløjfer, fugleskjul, shelters osv. 

Tøndermarsken er Danmarks største marskområde og byder på unikke natur- og fugleoplevelser. Kom helt tæt på det liv der leves i et område hvor vandet er både en med- og en modspiller.

Download kort med yderligere oplysninger

Del denne side