Coronavirus/Covid 19

Nyt fra Destination Sønderjylland - opdateret den 30.03.20

30.03.20

Erhvervshus Sydjylland afholder webinar og Destination Sønderjylland lancerer ny online kampagne. Læs mere her.

27.03.20

Nogle af jer har efterspurgt forskellige online forløb, som kunne bruges til at dygtiggøre medarbejdere, imens vi på bedste vis, prøver at komme igennem krisen. Vi har samlet lidt forskellige tilbud, som I kan gøre brug af i denne svære tid.

Se tilbuddene her

24.03.20

Kære samarbejdspartner

Hele vores branche er hårdt ramt af situationen omkring COVID19/corona, der nu i stor stil har lukket meget af vores branche ned. Ved Destination Sønderjylland gør vi alt hvad vi kan for at sikre, at vi som destination kommer hurtigst og bedst muligt ud på den anden side.

Regeringen er kommet med en række hjælpepakker, der forhåbentligt kan holde hånden under jer indtil krisen er ovre. Vi har forsøgt at skabe et overblik over de pakker der allerede kommet på bordet og vil løbende opdatere listen, så I lettere kan finde den information I har brug for.

Mange af jer tog jer i sidste uge tid til at besvare vores spørgeskema. Dette sætter vi fantastisk meget pris på. Men allerede nu, en uge senere, er betingelserne for vores branche markant ændret igen. Derfor har vi også indtil nu holdt lidt igen med at formidle resultaterne bredt ud nationalt. Og derfor håber vi, at I også i denne uge vil besvare et spørgeskema fra os.

Vi vil bruge denne viden aktivt mhp. at planlægge og finde opbakning til de rette indsatser – både hos os m destination og i regi af Danske Destinationer. Informationerne i jeres svar vil blive behandlet med fuld fortrolighed og kun blive videreformidlet samlet for den enkelte destination samt på tværs af medlemmerne i Danske Destinationer.

Tryk her for at besvare spørgeskemaet (deadline torsdag d. 26. marts kl. 10):

https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=XNGNX9N2SP1P

Virksomhedsguiden

På virksomhedsguiden kan du finde en oversigt over de hjælpepakker som regeringen har iværksat, samt anden relevant information. Vær opmærksom på at nogle af hjælpepakkerne endnu ikke er vedtaget i Folketingene og at der først kan søges, når de er endeligt vedtaget. Pakkerne virker dog med tilbagevirkende kraft og ansøgninger behandles ikke efter først til mølle-princippet. 

https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/temaer/coronavirus_og_din_virksomhed/

Erhvervshus Sydjylland

Hos Erhvervshus Sydjylland kan du få personlig råd og vejledning ift. hvordan du kan gøre brug af regeringens hjælpepakker samt andre udfordringer, du er stødt ind i som følge af COVID-19 krisen.

https://ehsyd.dk/corona_beredskab

Early Warning

Early Warning er et landsdækkende initiativ som siden 2007 har hjulpet mere end 5.500 mindre danske kriseramte virksomheder. Deres hjælp består af vejledning, sparring og rådgivning af virksomhedens ejer og evt. ejerens familie. Det er gratis for virksomheder at benytte deres tilbud.

https://earlywarning.dk/coronaramte-virksomheder

De bedste hilsner

Karsten Justesen
Direktør
Destination Sønderjylland

16.03.20

Nyt fra Destination Sønderjylland blandt andet vedr. hjælpepakker. Læs mere her.

12.03.20

Destination Sønderjylland lukker kontoret og aflyser alle arrangementer i marts og april. Læs mere her.